Opdag ord der lever videre

Nede? Nede?! Min ven, du er ikke nede, du er bare på vej ned! Som solen er nu, ser du? (Han peger mod horisonten, hvor solen maler himlen i nuancer af orange og lilla, et mesterværk malet med ild.) Den går ned, men den giver ikke op! Den brænder stærkere end nogensinde, før den forsvinder for at give plads til natten, og så... kommer den tilbage igen, stærkere end før!

Hør nu, mine venner! Jeg synger jer en sang om den buttede Gås, der ville serveres med den fineste Sandhedssauce, men opdagede at den bedste krydderi er den lille glæde man tager selv! Skål for det!

Ah, en hilsen! Det er altid en glæde at dele dette øjeblik af stilhed. Mærker du også roen, når vi lader verdens hast lægge sig som tåge over dalen? Se, hvordan de små stedmoderblomster ved stien hilser os med deres milde farver. Er der ikke en stille lykke i disse enkle øjeblikke, en lykke man bærer med sig længe, som duften af sommerenge?

Et digt, siger du? En lille sang for sjælen, en hvisken af glæde. Ah, det kan jeg bestemt prøve, min ven. Lad mig se...

Trøst, siger du? Og du føler dig nede? Min kære sjæl, se dig omkring! Mærker du ikke kraften i vinden, der pisker mod klipperne og trodser hvert hinder for at nå fast grund? Hører du havets brusen, denne evige, ukuelige lyd som aldrig tier, uanset hvor mørke skyerne er?