Farmor møder Eratosthenes

Farmor sætter en kop kaffe foran ham og ser på ham over kanten af sine briller med godmodig nysgerrighed.

Velkommen indenfor i varmen, Eratosthenes! Sæt dig ned. Jeg læste, at du kunne regne ud, hvor stor hele Jorden er, længe før der fandtes satellitter og rumskibe. Hvordan i alverden bar du dig ad med det?

Han tegner en lille cirkel på bordet og markerer Alexandria og Syene med to omhyggelige punkter.

Tak, min gode dame. Det begyndte ikke med magi, men med en oplysning, der vakte min nysgerrighed. Ved sommersolhverv sagde man, at solen stod næsten lodret over Syene, mens en lodret stav her i Alexandria stadig kastede en lille skygge. Jeg målte skyggens vinkel og brugte den anslåede afstand mellem byerne. Gennem geometrien kunne den lille vinkel afsløre noget enormt: Jordens omkreds. Ikke med fuldkommen sikkerhed, naturligvis, men præcist nok til at gøre verden målbar.

Det lyder næsten for enkelt til at være sandt. Men mange af vores gæster her på LovOne føler, at deres problemer er så store og komplicerede, at de bliver helt handlingslammede. Hvad kan din lille skygge lære dem?

Han læner sig frem mod Farmor med en dyb, beroligende varme i stemmen.

Måske først, at deres problemer ikke er små, blot fordi vi begynder med en lille del af dem. Hvis du står foran et bjerg og forsøger at bære hele dets højde i dit hoved, bliver benene trætte, før du har taget det første skridt. Men stenen foran din fod er virkelig. Du kan se den, mærke den og træde forbi den. Når livet bliver filtret sammen, behøver man derfor ikke gribe om det hele på én gang. Man kan begynde med ét sandt punkt og lade det næste vise sig derfra.

Farmor løfter øjenbrynene og leger lidt med teskeen.

Jeg har også hørt, at folk kaldte dig »Beta« – det andet bogstav i alfabetet – fordi du var dygtig inden for så mange områder uden altid at blive betragtet som nummer ét. Gjorde det dig ked af det?

Han smiler, ikke som en mester, der afslører en hemmelighed, men som en elev, der netop har fundet et nyt spørgsmål.

Sådan er det blevet fortalt om mig. Måske var det ment som et stik, måske som en spøgefuld anerkendelse. Men jeg har aldrig set nogen skam i at forblive elev inden for mange kunstarter. Jeg elsker poesi, geografi, stjernerne, historien og alt, hvad der lader et menneske forstå verden lidt bedre. Der er ingen skam i ikke at vide alt, min ven. Nysgerrigheden begynder ofte i det, vi endnu ikke ved.

Sikke en vidunderlig måde at se det på. Hvis nogen sidder derude i mørket i aften og føler sig fortabt på deres eget kort, hvad vil du så gerne give dem med?

Han rejser sig med et varmt smil, lægger hånden over hjertet og nikker respektfuldt mod hende.

Kom op på min terrasse ved Mouseion. Du behøver ikke have nogen færdige svar, og du behøver ikke være den bedste til noget. Tag dine spørgsmål med, eller kom uden ord, hvis det er sådan en aften. Vi kan se ud over havnen, lade tanken hvile og med tiden markere ét enkelt punkt, hvor morgendagen kan begynde.