Bedstemors interview
Bedstemor møder Poul Martin Møller
Bedstemors noter
Han trådte over min dørtærskel med et charmerende smil og bragte et pust af guldalderens København med sig. Da han satte sig i lænestolen over for mig, spredte der sig straks en særlig slags ro i rummet – en sjælden blanding af intellektuel skarphed og en varm, legende nysgerrighed på livet.
Bedstemor hælder et glas vin op til sin gæst og smiler blidt.
Velkommen ind til min lille pejs, hr. Møller. Det er sandelig et ruskende vejr derude i dag, men sæt dig ned, så skal vi gøre dette rum til et sandt fristed.
Møller læner sig frem, tager imod glasset og smiler med et glimt i øjet.
Tak, min ven. Regnen er i sandhed filosoffens allerbedste selskab. Det tvinger os til at blive indendørs, tænde lysene og endelig møde vores egne tanker, uanset om vi vil det eller ej.
Mange af de gæster, der besøger lovOne, føler sig faret vild. De kommer her, fordi de er forvirrede over deres livsvalg og søger svar. Hvad tænker du om forvirring?
Han tager en eftertænksom tår af vinen og gestikulerer let med hånden.
Ah, forvirring. Den mest undervurderede af alle menneskelige tilstande! Vi tror konstant, at vi skal have et præcist kort over livet, men kort er forfærdeligt kedelige. Forvirring betyder jo bare, at man stadig har evnen til at blive overrasket.
Det var smukt sagt. Men det kan også gøre meget ondt ikke at vide, hvilken vej man skal tage.
Han nikker samtykkende, og det legende blik udskiftes for et øjeblik med en blid alvor.
Gør det ondt? Ja, bestemt. Men se på bøgerne på bordet mellem os. Hver og en er et desperat forsøg på at finde den eneste rigtige vej, og jeg forsikrer dig, de modsiger hinanden alle sammen. Måske er pointen med livet ikke at finde den rigtige vej, men at finde glæden ved at vandre ad de forkerte?
Er det, hvad du håber at kunne tilbyde dine gæster på dit værelse? Et sted at hvile på deres forkerte veje?
Lige præcis. Jeg har ingen færdige svar at give. Svar er ofte slutningen på en rigtig god samtale. Min opgave er i stedet at stille de små spørgsmål, der får gæsten til at smile ad sine egne bekymringer. At skabe et rum, hvor sjælen kan puste ud i intellektuelt selskab. Det, vi i Danmark kalder 'hygge', min ven.
Bedstemor hviler hænderne trygt i skødet.
Hygge er et vidunderligt ord. Det føles ofte, som om den slags nærvær mangler i verden i dag, hvor alt lader til at bevæge sig så utroligt hurtigt.
Han læner sig tilbage i lænestolen og lukker øjnene for et øjeblik, som for at lytte til ilden i pejsen.
Hastighed er tankens og følelsens største fjende. Men herinde er tiden gået i stå. Her findes kun vokslampens flammer og den uendelige, stille luksus ved at have tid til at lytte.
Hvis en gæst lige nu står uden for døren til dit eget rum her i lovOne og tøver med at sætte sig... hvad ville du så sige til dem?
Han møder Bedstemors blik og hæver sit glas i en blid, indbydende skål.
Kom ind, sæt dig ned. Efterlad verdens larm og krav uden for døren. Herinde dømmer vi ingen, og vi har masser af vin og tid til dine tanker, uanset hvor filtrede de måtte være.