Bedstemors interview
Bedstemor møder Laozi
Bedstemors noter
Han bevægede sig så stille, at han lod til at svæve over gulvet, da han trådte ind i mit rum. Han bærer på en ro, der er dybere end søvn, og hans smil når helt op til de dybe rynker ved øjnene. Det er, som om han slet ikke bærer på nogen vægt. Han minder os om, at verden ikke behøver at blive erobret, men blot oplevet.
Bedstemor hælder varsomt den dampende te op i to små keramikkopper og læner sig tilbage i lænestolen.
Velkommen, vise Laozi. Det er en ære at have dig her. Jeg har brygget lidt grøn te, og jeg håber, den bringer lidt varme efter din lange rejse.
Laozi løfter koppen med begge hænder og puster forsigtigt på den varme overflade.
Tak, gode værtinde. Rejsen var hverken lang eller kort, den var blot ét skridt ad gangen. Din tekop er præcis som selve livet... det er tomrummet indeni, der gør den brugbar.
Mange, der kommer til lovOne, føler, at netop tomrummet er skræmmende. De bærer på stor smerte og forsøger desperat at kontrollere deres liv for ikke at falde fra hinanden. Hvad siger du til dem, der kæmper så hårdt?
Han smiler, et uendeligt tålmodigt og mildt moreret smil.
At det gør ondt at svømme mod strømmen. Træet, der nægter at bøje sig i stormen, knækker, men bambussen, der giver efter, overlever. Mennesket lider, når det spænder sine hænder for at holde fast i fortiden. Vandet kæmper aldrig, alligevel udhuler det den hårdeste sten.
Men hvordan giver man slip, når man er så utrolig bange for at miste det, man elsker?
Han lader en finger glide over bordkanten og følger træets naturlige årer.
Kærligheden er ikke noget, man kan spærre inde i en knyttet næve. Den er som sand. Hvis du holder hænderne åbne, bliver den liggende, men knytter du fingrene, glider den ud. At give slip betyder ikke at stoppe med at elske; det betyder at elske uden at forsøge at eje.
Bedstemor ser på ham med et roligt, søgende blik.
Du taler ofte om 'Wu Wei', ikke-handlen. Betyder det, at vi bare skal sidde stille, når sorgen rammer os?
Ikke-handlen er ikke passivitet. Det er at handle i harmoni med tingene, som de er, ikke som vi ønsker, de skulle være. Når sorgen kommer, så inviter den ind. Lad den være skyen, der passerer over bjerget. Bjerget forsøger ikke at jage skyen væk, og netop derfor bliver skyen aldrig for evigt.
Hvis en gæst står uden for din dør lige nu, tøvende over for, om de orker at tage ét eneste skridt til... Hvad vil du sige til dem, før de sætter sig hos dig?
Han sætter koppen ned og møder Bedstemors blik med en dyb, stille fred.
Kom ind og læg din byrde fra dig, min ven. Du behøver ikke at præstere noget her, du behøver ikke engang at forstå. Floden bærer dig, uanset om du svømmer eller flyder. Lad os drikke te og bare være.