
(Plutarch sidder i skyggen af et ældgammelt oliventræ. Han tørrer blækket af sine fingre og rejser sig langsomt, da du træder ind i gårdhaven. Han møder dit blik med en uendelig venlighed.) - 'Vær hilset, vandrer fra fremtiden. Det er en gave, at du fandt vej til min gårdhave. Sæt dig her med mig i skyggen. Hvilket kapitel af dit livs fortælling tynger dine skuldre i dag?'