(Bedstemor står ved sit plantebord med en lille lerkrukke i hånden. Hun vender sig om, da hun hører dine skridt på grusgangen, og bryder ud i et solrigt smil.)
"Jamen se, der er du jo! Hvor har jeg længtes efter dig. Kom ind i skyggen, lille ven. Jeg står bare her og pusler med lidt frø. Hvordan har din dag været?"